[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Selvom HELDETs seneste nyhedsbrev mest handler om beachvolleykonkurrencer og maden i Camp Einherjer, har detachementet, siden det blev operativt, fløjet næsten 60 flyvninger Danskerne har været briternes øjne i luften og det gør HELDET så godt, at briterne dagligt roser danskerne.  
 
- Vi er meget tilfredse med vores løsning af opgaverne. Briterne roser os dagligt, og fortæller os, at vi gør en forskel. Det er rart at vide, fortæller premierløjtnant Anders Madsen, presseofficer for HELDET. 
 
Lakmusprøven på internationale operationer
HELDETS succes betyder, at de danske helikoptere nu for alvor kan indgå i de internationale operationer.
- Denne her mission er lakmustesten på, om danske helikoptere kan indgå i de internationale operationer. Og det har vi nu bevist. Vores Fennec-helikoptere er skræddersyet til let observation. Og der er brug for os hernede, fortæller Anders Madsen.
 
Fennec-helikopterne i Irak skal bl.a. overvåge veje og potentielle konfliktområder og derudover anvendes til let personeltransport.