[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Forsvaret Personeltjeneste(FPT) har netop overstået besøg i Kosovo og Afghanistan. Erfaringer fra FPT viser, at det giver en bedre rekruttering at opsøge soldaterne på deres ’arbejdsplads’. Det giver dem mulighed for at få afklaret spørgsmål om løn og arbejdsvilkår. FPT blev mødt med mange spørgsmål og der var særlig stor interesse for ’Operation bedre hverdag’, og dens 66 tiltag.

Under besøget stod det klart, at Forsvaret fortsat har en høj rekruttering blandt de udsendte soldater. Alt tyder på, at hverveprocenten ender på 66% for KFOR og 78% for ISAF. Grundet operationerne i området og ”leave”, var det ikke alle der havde mulighed for at underskrive deres kontrakt, mens FPT var på besøg.

Med de høje hverveprocenter fortsættes de gode tendenser fra tidligere hold. Chefen for Forvaltningen af stampersonel i FPT, Oberstløjtnant Finn Bech Andersen, var med på turen. Han peger på kammeratskab, professionalismen i opgaveløsningerne, og muligheden for at gøre en forskel, som væsentlige årsager til de gode rekrutteringstal.