Jægersoldater på raketjagt

[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af maj Lasse Nelson, presseofficer.

I slutningen af april blev det offentligt kendt, at Jægerkorpset tog til Irak for at støtte den danske bataljon, som i løbet af april oplevede den værste beskydning med raketter mod Basra Air Station, som den danske lejr Camp Einherjer er en lille del af.

Straks efter ankomsten til Irak, gjorde jægersoldaterne sig klar til opgaven. Det første, som skulle ske var "rutinering i procedurer", hvor de også indøvede kamp i bebyggelse.

Et hold jægersoldater repeterer, hvordan et hus renses for modstandere.

Bataljonen arbejdede sammen med sine britiske kolleger på at få bugt med det problem, at de militante grupperinger på alle tider af døgnet affyrede de såkaldte Katyusha-raketter, men problemet var absolut ikke let at få løst. Derfor blev soldaterne i den danske bataljon glade for, at Hæren viste vilje og handlekraft til at øge sikkerheden ved at sende specialoperationsstyrker til Basra.

På trods af en hård og krævende uddannelse, skulle også jægersoldaterne vænne sig til klimaet, da de ankom til Irak. Akklimatiseringen som det kaldes, fik de på plads under indøvelse af formationer og ildkamp.

Kort holdt. Sikring i alle retninger, mens der afgives melding på radioen (indøvelse).

Fremstillingen af Katyusha-raketten er meget billig. Den er enkel at betjene, men raketten er også upræcis og kan derfor kun bruges mod meget store mål. Raketterne findes i forskellige størrelser (107-122 millimeter), som hver har deres navn, men de beskrives oftest med navnet "Katyusha". Vores modstandere bruger også andre og større raketter (240 millimeter), men for det meste skydes der med den mindste 107 mm raket.

Sådan kan et affyringssted se ud. Katyusha-raketterne ligger klar.

Brugen af Katyusha-raketter er ikke noget nyt. Våbnet blev brugt af den røde hær under 2. Verdenskrig, hvor tyskerne omdøbte det til Stalinorglet, da raketterne lignede orgelpiber på række.
For et år siden fik verden et indtryk af, hvordan raketangreb kunne anvendes, da Hizbollah beskød israelske byer. Det blev den endelige årsag til, at den israelske hær rykkende ind i Sydlibanon og Gaza.

Raketterne er lette at sætte op og gøre klar til beskydning af de multinationale styrker, som ligger samlet på Basra Air Station. Der kræves kun få personer til at gøre raketterne klar, og affyringsstedet kan placeres på et meget lille område. Dette gør det selvfølgelig sværere at erkende dem, så det kan godt opleves lidt som at lede efter den famøse nål i en høstak.

En jægersoldat gennemfører kontrolskydning med sit finsk producerede finskyttegevær, så han ved, at skuddet rammer det, han sigter på. Geværet er oprindeligt en civil jagtriffel.

Ordren til jægerpatruljerne var enkel: Nedsæt antallet af raketangreb mod området med danske soldater. For de regulære soldater i bataljonen gav jægernes ankomst givet et moralsk løft. Det er en god tanke at have med sig, når man lægger hovedet på puden i sin seng eller løser sine daglige gøremål i Camp Einherjer:

Et par jægersoldater sidder klar i en helikopter, som løfter dem ind området, hvor de skal på operation.

Fra et skjult observationssted spejdes der efter de affyringshold, som beskyder COB.

De danske jægersoldater arbejdede både om natten og i fuldt dagslys. Deres uddannelse og udrustning gør det muligt at operere over flere dage og under alle forhold. De er yderst mobile og i besiddelse af et alsidigt våbenarsenal. En anden fordel er patruljernes evne til at optræde selvstændigt, når de indsættes i en given opgave. Men de har også mulighed for at blive indsat med andre styrker. De kan lede og påkalde ild fra artilleri, fly og andre våbensystemer.

Under bevægelse i dagslys skal man holde øjnene åbne. Risikoen for at blive set - og dermed kompromitteret - er der hele tiden.

Patruljen knæler ned, da der høres menneskestemmer. Denne gang var det en familie, som var i nærheden. Jægersoldaterne fortsatte, da familien forsvandt.

De multinationale styrker har haft succes med at beskyde personer, der klargjorde raketter, ved at påkalde ild fra de artillerisystemer, som altid står kampklar på Basra Air Station. Brugen af flyangreb har også været effektfuldt, men man kan ikke ukritisk beskyde alle steder, hvor raketterne affyres fra. Affyringsholdene søger nemlig dækning blandt civilbefolkningen i byerne Al Hartha og Basra by - steder hvorfra de fleste beskydninger af Basra Air Station gennemføres. Der skydes praktisk talt raketter af sted fra haver, gader og pladser i de beboede områder, hvilket har medført protester fra de civile, som naturligvis er bange for at blive brugt som skjold.

"PHALANX", Gatling-kanon

Det seneste forsvarssystem, som er opsat på Basra Air Station kaldes for "PHALANX" (opkaldt efter den ubrydelige oldgræske kampformation "falanks"). Det er oprindeligt et missilforsvarssystem, som bruges på krigsskibe. Systemet består af en radar og et antal kraftige og hurtigt skydende (3000 skud/min.) 20 millimeter Gatling-kanoner. De har haft stor succes med at skyde raketterne ned.

Jægersoldaterne bevæger sig overalt. Når de kom hjem til Camp Einherjer lugtede de grimt af en blanding af brakvand, skrald og kloak.

Jægersoldaterne var stort set indsat kontinuerligt i perioden, de var i Irak. Deres tilstedeværelse har haft en præventiv virkning i de områder de har opereret i. Derudover har de været en stor moralsk og operativ støtte for bataljonen i deres bestræbelser på at minimere raket-truslen.

Det er aldrig sjovt at blive beskudt, som den danske bataljon oplevede det i mere end tre måneder, men det blev en del af hverdagen. Indsatsen mod raketangrebene fortsatte til det sidste.