[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Lyden trommer, piper og bløde basuner vil d. 14. januar gjalde ud over Tivolis koncertsal. Det militære orkester vil spille til sangeren Cæcilie Nordbys og gruppen baSixs sprøde stemmer.    

Slesvigske Musikkorps kommer fra Haderslev og er et af Forsvarets tre professionelle militærorkestre. Sangere som Caroline Henderson, Brdr. Olsen, Stig Rossen, Kurt Ravn, Bobo Moreno og rapperen Per Vers har de seneste år optrådt sammen med musikkorpset.

Cæcilie Nordby er mest kendt fra 80’er-gruppen ”One Two”. Siden har Cæcilie Nordby dyrket sin solokarriere, hvor hun har udgivet seks anmelderroste jazzalbums.  

Vokalgruppen baSix blev for alvor berømte, da de ved Dansk Melodi grandprix i 2001 fik en flot andenplads og fagjuryens topkarakter med sangen ”In Australia”. 

Således er der lagt i ovnen til et storslået show mandag d. 14. Januar. Koncerten starter kl. 19.30, hvor forsvarschef Jesper Helsø vil byde velkommen.