[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

– Hold kontakten men med omtanke, er titlen på folderen fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Den er udarbejdet, fordi der har været nogle tilfælde, hvor pårørende til udsendte er blevet chikaneret med ubehagelige opringninger fra personer, der modarbejder de danske soldaters arbejde.

Folderen råder pårørende og soldater til først og fremmest at holde kontakten ved lige gennem velfærdstelefonerne og e-mail fra lejrene på de internationale missioner, da det er det sikreste. Vil man benytte mobiltelefon er det en god ide, at både soldaten og de pårørende anskaffer nye taletidskort, når soldaten skal af sted på mission. Så er det sværere at spore numre og navne.

Læs alle anbefalingerne fra Forsvarets Efterretningstjeneste her: http://forsvaret.dk/FE/Presserum/Artikler+Pressemeddelelser+mv/