[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Den 1. januar 2007 kl. 0700 lokal tid blev radaren slukket, idet den sidste vagthavende radaroperatør sammen med den vagthavende tekniker, under overværelse af kommandochefen og operationschefen m.fl., ved et tryk på en enkelt knap afbrød sendekredsløbet. De vemodige udtryk i ansigterne på de tilstedeværende var ikke til at tage fejl af. En epoke på Færøerne sluttede.