[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

På sin tur mod nord har slædehold 2 nu nået det nordligste punkt ved 79 fjorden, og er begyndt turen sydpå. Her har holdet fundet en ny rute over Blåsø.

Moskusokser, ryper og harer er dukket frem som bebudere af det forår, der har bragt højere temperaturer til det nordøstligste Grønland. Det betyder at sneen smelter og hundene får det for varmt i dagtimerne. Derfor skal døgnet vendes. Fra nu af skal der køres om natten og soves om dagen. Udover temperaturforskellen har det ikke den store betydning, da der er lyst døgnet rundt på denne tid af året i de nordligste egne.

Slædehold 2 forventer at være tilbage på Daneborg den 10. juni.