[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

I et område på mere end 35 kvadratkilometer syd for Als har Søværnets to søopmålingsskibe BIRKHOLM og FYRHOLM, i samarbejde med Fyns politi, siden onsdag den 11. juli, søgt efter ægteparret Teisen.

Eftersøgningen har desværre været uden resultat, og blev af politiet indstillet sidst på eftermiddagen onsdag den 18. juli.

Opmålingsskibene er udstyret med avanceret sonarudstyr, der er blevet slæbt efter skibene tæt hen over havbunden. Sonaren giver operatøren et ganske detaljeret sort-hvid billede af havbunden og benyttes normalt til identifikation af objekter og vrag.

BIRKHOLM og FYRHOLM returnerer nu mod Flådestation Frederikshavn.