[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Sprintkonkurrencen blev som forventet vundet af Thomas Jensen, der er sergent i Gardehusarregimentet.
- Det er ikke overraskende, at Thomas Jensen vandt sprinten. Han er regerende verdensmester siden sidste år, siger oberstløjtnant Ole Christiansen, der er landsholdets holdleder. Sprinten består af to korte orienteringsløb samt liggende og stående skydning.

Guld i stafet
Sejren i stafetten var mere uventet.
- Det er meget længe siden vi har vundet guld i stafetten, erkender Ole Christiensen.
Til stafetten bestod det danske hold af sergentelev Christian Peter Maclassen fra Trænregimentet, sergent Thomas Jensen fra Garderhusarregimeenntet og premierløjtnant Anders Bøstrup fra Ingeniørregimentet. De tre deltagere i stafetten gennemfører ligesom til sprint to korte orienteringsløb samt liggende og stående skydning.

Kvinderne ikke med
Udover de to guldmedaljer blev det til en sjetteplads i den Klassiske konkurrence. Den omfattede punktorientering, orienteringsløb, liggende og stående skydning. Desværre deltog ingen kvinder i årets nordiske mesterskaber. Alligevel er det en glad Ole Christiensen, der summerer indsatsen i de nordiske mesterskabet i biathlonorientering op:
- Vi er meget tilfredse. To guldmedaljer er flot.