[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Kæresten var med, der var dækket op med champagne og kransekage og officererne havde taget deres pæne jakker på.
Premierløjtnant Thomas Christensen fra Varde kaserne var taget til Hovedstaden for at modtage sin hæder. Æresmedaljen blev overrakt i Forsvarskommandoen af den fungerende chef for Forsvarsstaben, generalmajor Henrik Dam og med medaljen fulgte også det ukrainske diplom og brevet med nomineringsteksten - både på engelsk og ukrainsk.

Chef for ukrainere og amerikanere
Thomas Christensen var usendt i Irak fra august 2006 til februar 2007. Han blev chef for et Police Training Team bestående af 20 ukrainske og 48 amerikanske soldater - og dertil 20 civile amerikanske politifolk. Det er hans indsats, med at skabe et succesfuldt og styrket militært samarbejde, han i dag blev belønnet for. Igen. For premierløjtnanten har allerede modtaget den første orden for sin indsats. Den amerikanske "Medal of Army".
Den dengang kun 28-årige premierløjtnant blev midlertidigt unævnt kaptajn og fik til opgave at styre og lede den brogede skare af soldater, så de kunne træne det irakiske politi optimalt.



Stolt over rosen
Han er stolt over at have fået ordenen.
- Den viser, at jeg har nået målet. Jeg har flyttet noget ved det irakiske politi og det er lykkedes for mig at skabe et godt samarbejde mellem amerikanerne og ukrainerne.
Den unge premierløjtnant løfter sit glas og modtager de andre officerers hilsen.