[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Drabelige loops udført af instruktøren på Flyveskolen fik torsdag stemningen i vejret hos en stor gruppe unge på Flyvestation Karup.  De 39 unge deltog i Stud Luft. Et arrangement hvor de blev introduceret til de mange fremtidsmuligheder, som en uddannelse i flyvevåbnet byder på. 

Fræk og imponerende flyvning med de tre helikoptertyper Fennec, Lynx og EH-101 fik de unge til at glemme den kolde forårsvind. Men den største imponator var nok en flot opvisning af en F-16 jager. Larm og kraftindtryk gav næring til drenge- og pigedrømmene. 

Martin Søndergaard var ikke i tvivl. Han vil være pilot, og allerhelst  jagerpilot. Og det ville Anna Quist Rasmussen og Sanne Boico også.  Men der var også andre, som havde tænkt fremtiden grundigt igennem og allerede så sig selv som teknikofficerer. Ingen tvivl om at tiltrækningen til Flyvevåbnet handler om et arbejde så tæt på de spændende maskiner som muligt.

Se video fra StudLuft.