[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Marie Lynge Jørgensen blev i dag verdensmester i disciplinen forhindringsbanesvømning ved det igangværende verdensmesterskab i marine 5 kamp, der foregår i Upinniemi, Finland i perioden 18. – 24. august. Marie går under navnet Lynge på holdet og tilbagelage 100 m i tiden 0:56,6, hvilket er 0,2 og 0,4 sek. hurtigere end de øvrige medaljevindere.

Resultatet skal ses i lyset af at Lynge deltager i konkurrence for anden gang, og kun har dyrket sporten siden april, så potentialet er stort.
Lynge fik ellers mandag en lidt dårlig start på konkurrencen med en tidsstraf på forhindringsbanen og en placering et godt stykke nede i klassementet. Dette blev dog vendt her til morgen, hvor hun i livredningsdisciplinen satte personlig rekord med lidt over ét sekund, og så til eftermiddag vandt forhindringssvømningen foran flere favoritter med en personlig rekord på lige under 8 sekunder. Marie Lynge Jørgensen gør til daglig tjeneste som sprogofficer.

Bronze til herrerne
Der var også metal til de danske herrer, da Kasper Hansen blev nr. 3 i forhindringsbanesvømning. 14 nationer deltager istævnet. 68 atleter er med hos herrerne, mens der er 18 kvindelige marine femkæmpere til VM i Finland. Kasper Hansen er lige blevet færdig med sin uddannelse på Hærens Officersskole.

Resultatet kan ses på følgende link: http://navy.jouniaaltonen.fi/tulokset/en/2007_navy/women/tilanne/3/

Øvrige informationer om mesterskabet og sporten generelt kan findes på: http://tietokannat.mil.fi/navysport/index.php?language=en_EN&page_id=42