[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Kaptajn Jasper Vilgaard, presseofficer

Gulalai (th) har stået i spidsen for flere hønseprojekter, og kampen for kvindernes rettigheder er hele hendes tilværelse. Ved hendes side sidder Fatima (tv), lederen af en større skole i Gereshk.

De afghanske kvinder spiller en vigtig rolle i landets genopbygning. Under talebanernes styre var kvindernes rolle ikke regnet for noget, og trusler og voldelige handlinger fra Taleban mod kvinder, der træder frem viser, at kvinders fremgang er en torn i øjet på Taleban. Derfor er det et par modige kvinder, der er til møde med Kai fra CIMIC (civilt-militært samarbejde) i dag.

I det store telt i Price sidder den brogede forsamling. En afghansk tolk, en dansk major, en dansk kvinde og to lokale kvinder. Gulalai på omkring de 40 og Fatima på 36 er til møde for at få koordineret den fortsatte indsats for kvinder i Gereshk området. Deres ansigter viser tydeligt, at klima og livserfaring har sat deres præg, og at deres øjne har set meget, som ingen har lyst til at se. Fatima er meget stille til at starte med, let tunge øjne og alvorlig mine. I samtalens løb skinner smilene og energien igennem. De er her begge, fordi de brænder for deres sag.

Under mødet viser Fatima billeder af sine og Gulalais projekter og kvindemøder. Tegn på, at deres hårde arbejde lønner sig, og at det går fremad. Midt i billedstrømmen sparker den skinbarlige virkelighed dog også døren ind med billedet af en kvinde, der er blevet slået ihjel af Taleban. En skarp kontrast til de små hønsebilleder, men også et klart billede på hele konflikten i Afghanistan, hvor genopbygning går hånd i hånd med – og til tider nogle skridt bagved – kampen for sikkerhed.

Fatima – skoleleder for Seminar Awal Skole.

Fatima fortæller, hvordan hun er blevet truet på livet, men at de ældre i byen har garanteret hende deres støtte. En støtte fra de ældre er her uvurderlig og et tegn på, at Fatima har tilliden fra befolkningen til at kunne gennemføre sine visioner. For nylig har uddannelsesministeren i Kabul udnævnt hende officielt til skoleleder for Seminar Awal School, der er bygget på hendes initiativ.

I Danmark ville det ikke være noget særligt med kvinder til et møde, men i et land som Afghanistan, hvor Taleban stadig har indflydelse i det skjulte, er det med livet som indsats hver gang, de forlader deres hjem, og selv hjemme kan de ikke føle sig trygge. Deres arbejde og deres visioner omkring kvinderettigheder og uddannelse arbejder så direkte imod Taleban, at de lever et liv i farezonen. Deres kamp er en vision om at forbedre forholdene for kvinder i Afghanistan og for at få sikret skolerne, så Afghanistans børn kan få en uddannelse. En uddannelse, som under Taleban var ulovlig.

Der sker noget for kvindernes fremskridt, men der er lang vej endnu.

Gennem tolkens oversættelse forløber mødet som det skal. Kvinderne beskriver deres behov for støtte til deres skoler og centre, og i samarbejde med Kai får de detaljer på plads. Der aftales, hvem der skal renovere bygninger, hvilke møbler, centrene og skolerne mangler, og hvor der også bør sættes ind. Som situationen er nu, kan ISAF-styrkerne ikke blot køre ud alene og se på områderne, det kræver en del beskyttelse, så disse møder er af største betydning. Gulalai siger, at hun ”er glad, så længe der sker noget for kvindernes fremskridt, men der er lang vej endnu”.'

FAKTABOKS:

Hønseprojekt: Model fra Thailand, hvor kvinder låner ca. 10 høns. De æg og kyllinger, der ikke er til eget forbrug, kan så sælges videre. Skaber en økonomi, og støtter bl.a. de mange enker, der er i landet. Baseret på ideen om mikrolån.