[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Kilde: Flyvertaktisk Kommando

Efter en periode med morter- og raketangreb har Flyvevåbnet valgt at købe taskerne til de medarbejdere, som er udsendt til Kandahar. Det er især personellet, som har til opgave at køre rundt på området omkring landingsbanen, som har behov for ekstra beskyttelse i deres køretøjer.

- Der er tale om en mere fleksibel beskyttelse mod granatsplinter. Sammen med fragmentationsvest og hjelm giver det en bedre beskyttelse. Tasken kan anvendes på mange forskellige måder, siger kaptajn H. Andersen fra Flyvertaktisk Kommando, som i samarbejde med Forsvarets Materieltjeneste har været med til at indkøbe tasken.

- Tasken kan for eksempel lynes op, så man kan sidde på den ene del, og den anden kan vippes op foran vinduet. Dermed opnår man ekstra beskyttelse, hvis man kører i en let- eller upansret bil. Tasken kan også anvendes som ekstra beskyttelse i fly og helikopter eller endda hænges op foran et vindue i en bygning, fortsætter kaptajn H. Andersen.

Den nye taske bliver sendt til Kandahar i denne uge.