[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Sommerens skønneste oplevelser får man på og ved vandet. Desværre kommer børn og voksne hver sommer galt af sted under badning eller sejlads. Tjek derfor Søværnets Operative Kommandos (SOK) gode råd til en sikker sommerferie på og ved havet, inden du pakker strandtasken eller sætter sejl.

Råd til alle
Læg SOK’s telefonnummer ind i mobiltelefonen. SOK kan kontaktes døgnet rundt på tlf.: 89 43 30 99.


Råd til badende
Lad badedyret blive hjemme – du risikerer at drive til havs.

Svøm ikke ud efter badedyret – ring til SOK. Fortæl, hvor badedyret er drevet væk, og oplys, at ingen personer er savnet.

Hold øje med vinden – vær ekstra opmærksom, når du bader i fralandsvind.

Råd til sejlere
Hold øje med vejret – lyt til vejrudsigten, og planlæg sejladsen efter vejret og besætningens sejlererfaring.

Korrekt udstyr – bær altid redningsvest med lys og fløjte, og sørg for at have nødraketter og nødblus med om bord.

Læs mere på www.forsvaret.dk/sok