[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Danske soldater i Afghanistan, Absalon på piratjagt i Aden-bugten, den første kvindelige oberst i Flyvevåbnet og dyrt indkøbt materiel, der ikke helt virker efter hensigten. Det er bare et par af de emner, der har stjålet overskrifterne i medierne i 2008. Men fortællingen om 2008 er meget mere end det, der har skabt overskrifter. Forsvaret har også indført nyt materiel, der virker som det skal, der er kommet ekstra fokus på sundheden, og soldaterne i det ellers så fredelige Kosovo havde travlt, da Europa i begyndelsen af året blev et land rigere.

Briefing ser tilbage på et begivenhedsrigt år i en særlig "Året der gik-udgave på dk4 den 26. december. Ud over tilbageblikket giver tegneren Jens Hage sit bud på årets historier, og så ser forsvarschef Tim Sloth Jørgensen lidt frem i tiden.

Året der gik sendes første gang den 26. december kl. 20.30 - og ruller over skærmen flere gang i løbet af den følgende uge. Se programoversigten på dk4.dk. Du kan også se programmet på forsvarskanalen.