[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

For nøjagtigt 10 år siden – den 25. maj 1999 – lettede danske F-16 fly fra Grazzanice-basen i Italien for at gennemføre den første angrebsmission i det danske flyvevåbens historie. Målet for missionen var en radarstation. Angrebet den 25. maj var en del af NATO’s luftoperationer over Serbien og Kosovo, der blev indledt den 24. marts 1999. Efter den 25. maj deltog de danske fly i angreb på blandt andet radarinstallationer, brændstofdepoter og jugoslaviske kommandocenter i Kosovo. 

Luftoperationen over Serbien og Kosovo var den første krig, der udelukkende er blevet ført med fly. Kampagnen sluttede den 10. juni, da serberne accepterede NATO’s fredsbetingelser. Danmark havde i alt ni F-16 fly på Grazzanice-basen. De sidste danske fly blev kaldt hjem i juni 2000.

Hør en af de piloter der var på Grazzanica-basen i maj 1999 fortælle om operationen. Indslaget er en del af den daglige opdatering den 25. maj.