[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Siden 9. marts  har Iceland Air Policing and Surveillance Danish Detachment, også kaldet ISLAPS gennemført luftrumsovervågning og afvisningsoperationer i luftrummet over og omkring Island.

111 timer, der dækker 63 flyvninger, er det blevet til. Fighter Wing Skrydstrups teknikere har lavet eftersyn, skiftet motorer og klarmeldt flyene dag ud og dag ind i marts.

Bevogtningsfolk fra Combat Support Wing har 24 timer i døgnet og i alskens vejr runderet mellem hangarerne og passet på flyene. I den islandske radarovervågninscentral har Air Control Wing dagligt – og natligt - kontrolleret de danske jagerfly.

Afslutningen af den månedlange mission blev markeret mandag ved en mindre ceremoni. Med de landende fly i baggrunden modtog chefen for den islandske forsvarsmyndighed, Tinna Vídisdóttir tak for den gode modtagelse og service, islændingene har leveret over for danskerne.
Takken blev givet af stabschefen i Flyvertaktisk Kommando, der overrakte Flyvevåbnets våbenskjold som en velfortjent erkendtlighed over for de islandske kolleger.

Læs mere her: