[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Omkring 300 krigsveteraner fra hele verden mødes i København fra den 19. til 23. oktober. Det sker, når World Veterans Federation afholder generelforsamling på hotel Scandic. Generelforsamlingen afsluttes fredag den 23. med et stort festfyrværkeri på Sankt Jørgens Sø. Centrum for fyrværkeriet bliver på midten af søen med front imod Planetariet. Der bliver anbragt to store og to mindre flåder midt på søen, og herfra stiger raketterne til vejrs og andre suser langs overfladen. Festfyrværkeriet starter den 23. klokken 22:45.

Generelforsamlingen bliver åbnet af HKH Prins Joakim mandag klokken 09:00.
Tirsdag den 20. er der en kransenedlæggelse på Kastellet. Kransenedlæggelsen er åben for offentligheden og begynder klokken 09:30 i Churchillpraken.

Fakta
The World Veterans Federation er en uafhængig international organisation, der repræsenterer soldater, som har oplevet krig, lige meget om det har været som venner eller fjender, og som ønsker at bidrage til en mere fredelig og fri verden. Organisationen består af 186 medlemsorganisationer med over 35 millioner medlemmer fra 89 lande.