[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

’Forsvaret forventes at bidrage til en realisering af regeringens målsætninger på klima- og miljøområdet’. Sådan står der i forligsteksten til det nye forsvarsforlig. Det betyder, at forsvaret skal fokusere på tiltag, der kan begrænse forsvarets samlede miljøbelastning og energiforbrug.
 
- Det nye forsvarsforliget betyder, at vi skal have øget fokus på klima og miljø, og det er vi helt enige i. Derfor arbejder vi på en klima- og energistrategi, der bl.a. skal omfatte konkrete tiltag til reduktion af forsvarets CO2-udledning, således at vi fremadrettet inddrager miljø- og klimahensyn i vores aktiviteter, siger økonomidirektør Niels Gotfredsen fra Forsvarskommandoen.

Baggrunden for DRs artikel er en påstand om, at forsvarets kontrakt med et konsortium om strategisk lufttransport betyder en unødvendig stor belastning for miljøet. Ifølge DR kunne forsvaret have indgået en kontrakt med et andet firma, der bruger Boeing 737-fly i stedet for transportflyet Iluyshin 76.

- Det er rigtigt, at Boeing 737’eren bruger mindre brændstof end transportflyet Iluyshin 76. Men sammenligningen holder ikke, da 737’eren er et passagerfly, der ikke kan klare de samme opgaver, som Iluyshin 76 kan, siger Niels Godtfredsen.

Økonomidirektøren mener heller ikke, at der er noget mærkeligt i, at det er en del af kontrakten, at forsvaret betaler brændstoffet:

- Det er en hel normal praksis, siger Niels Gotfredsen.