[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Siden der i sommer blev konstateret skimmelsvamp i flere af de bygninger på Holmen, som Forsvarets Personeltjeneste (FPT) har haft stillet til rådighed, har FPT og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste arbejdet på højtryk for at finde en ny adresse til FPT.

Folketingets finansudvalg har den 20. august 2009 godkendt aktstykket om at flytte FPT til et nyt domicil i Ballerup, på adressen Lautruphøj 8-10. Dermed kan planlægningen af FPT flytning fortsætte. Flytningen er planlagt gennemført 1. november 2009. Med flytningen til Ballerup bliver FPT samtidig nabo til Forsvarets Materieltjeneste.