[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Karen Dahlin

Der er langt fra Anders Fogh Rasmussen nye bolig i et af de mere mondæne kvarterer i Bruxelles til de danske soldaters lejrliv i det støvede krigsområde Helmand. Alligevel er der tydelig opbakning til og også stolthed over NATOs nye, danske generalsekretær fra flere af de danske soldater, som Forsvarskanalen har talt med i Camp Price.
- Det er flot, at en mand fra så lille et land som Danmark kan få så stor en post, siger overkonstabel Jens Erik.
Hans bakkes op af en af sine kolleger, der også ser andre fordele ved, at et lille land har fået generalsekretærposten.
- Det er sundt for NATO som stor organisation, at de små lande kan se, at de også får indflydelse, siger kaptajn Søren.

Flere folk mod syd
Det har ikke kun symbolsk værdi, at et lille land sidder i spidsen for alliancen. Med Anders Fogh Rasmussen som øverste leder udtrykker en af de soldater, der har taget den livsfarlige tørn det sidste halve år, et lille håb.
- Jeg kan håbe på, at han får vores allierede – og her tænker jeg specielt på Tyskland og til dels også Frankrig – mere ned i nærheden af os her i Helmand, siger sergent Thomas.

Du kan se flere reaktioner fra de danske soldater i Helmand her