[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Tonerne af Ibsens rå rap-stemme og personlige lyrik, som blev skrevet inden turen til Afghanistan, brager ud af højtalerne på ladet af en lastbil i lejren Price. Ladet gør det i aftenens anledning ud for en scene, og et engageret publikum vipper armene op og ned på bedste hip-hop-manér, mens beatet pumper. Formålet med koncerten er dog ikke kun at give tilhørerne en god oplevelse. Det er også - gennem CD-salg - at samle penge ind til en alvorligt såret soldaterkammerat, Kasper Kiran Larsen.

- Ideen opstod, efter at vores delings næstkommanderende havde foreslået en indsamling til fordel for Kiran. Jeg har hele tiden gerne villet optræde hernede, og så kunne de to ting jo kombineres. Så jeg brugte omkring halvdelen af min leave på at strikke CD’en sammen for at kunne tage nogle eksemplarer med herned, fortæller Ibsen, som har givet sit værk titlen ”For En God Sag”.

CD’en bliver solgt af 1. delings næstkommanderende, J. B., fra en bod ved siden af lastbil-scenen. Overskuddet fra salget skal gå til deres fælles delingskammerat, Kasper Kiran Larsen, som i marts mistede en arm og et ben, da han gik på en improviseret sprængladning (IED) under en patrulje ved lejren Keenan.

Læs hele artiklen her