[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Under Highway 1 sørger et utal af rør for, at vand fra kanaler og grøfter frit kan passere. Men de er også oplagte steder for terrorister til at placere vejsidebomber i. Det havde tragiske følger for tre danske soldater, der den 17. juni blev dræbt, da de kørte på Highway 1. Nu sørger britiske ingeniørsoldater for at blokere de rør, som ISAF ikke straks efter dødsfaldene kunne lukke. Men briterne har behov for beskyttelse, og det sørger de danske kampvogne for.

Respekt for kampvognene
Kampvognsdelingen har klare indikationer på, at Taleban ved, at der er kampvogne i området. Men der sker dog intet.
- Der er tilsyneladende aldrig nogen, som frivilligt vil slås mod os. Når vi er med ude, giver det alle de andre enheder mulighed for at gennemføre deres operationer, uden at soldater eller civile kommer til skade. Og det er jo godt, siger kampvognsdelingsføreren Erik.
Og sådan havde besætningen på kampvognene endnu en succesfuld nat, hvor de sikrede de britiske ingeniørers sidste indsats, før de rejser hjem fra missionen.

Læs mere og se flere billeder her