[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

De har kontor med verdens bedste udsigt. Til gengæld kan de ikke bare gå hjem fra jobbet, hvis strømmen går i computeren. Jagerpiloter sidder for enden af en kompleks maskine og det har alvorlige konsekvenser, hvis de må forlade deres arbejdsstation i utide.

Derfor øver flyvevåbnets piloter nødprocedurer på havet, hvis de er tvunget til at skyde sig ud af over havet. På den årlige øvelse ”BIKINI” i Ebeltoft Vig bliver piloterne trukket op i en faldskærm på vandet af en hurtigtgående båd. Efter noget tid i selen under skærmen, bliver de frigjort fra træklinen. Herefter er der kun en vej – ned i bølgen blå.

Det er meget vigtigt, hvis man en dag skal springe ud med katapultsædet. Piloten vil sikkert have adrenalinen i gang. Det meget vigtigt at have noget rutine, så man ved, hvad man skal lave, hvis uheldet er ude, fortæller J. Jørgensen, der er øvelsesleder

Når piloten rammer vandet, skal han have luft i sin lille gummibåd. Og så er det bare at vente på, at helikopteren når frem. I nødudstyret er der bl.a. en nødsender, der bliver udløst ved kontakten med vand. Den kan redningshelikopteren spore.