Myteomspunden NATO-radar nu til civil glæde

Engang for ikke længe siden var luftvarslingsradaranlægget øverst på Sornfelli, 15 km vest for Tòrshavn, et vigtig knudepunkt i NATO’s kontrol med Nordatlanten. Engang var anlægget også vigtigt fokus- og bekymringspunkt for de selvbevidste og ofte pacifistiske færinger, der frygtede at ende som sovjetrussisk bombemål.

Mange af dem var overbeviste om, at hundredvis af amerikanske kold-krigssoldater i virkeligheden sad skjult dybt inde i fjeldet, skønt kun få færinger gennem årene i virkeligheden havde oplevet amerikanere i større tal på øerne endsige blot registreret, at de nødvendige forsyninger til en sådan stor styrke nogensinde var transporteret frem gennem det overskuelige ørige.

I dag er Den Kolde Krig for længst overstået og bekymringen for sovjetisk flådetrafik aftaget, hvorfor forsvaret også definitivt i 2007, efter neddrosling i årene forinden, satte de militære radarer i de to gamle markante domer fra bestillingen. Og så skulle den historie være ude, skønt myterne om Færøerne som det reelle centrum for Den Kolde Krig selvfølgelig stadig trives lokalt på øerne.

NAVIAIR har overtaget
Men den ene af radarerne med den strategiske placering er faktisk netop kommet i brug igen. Eller den ene af radardomerne er blevet lejet ud til firmaet NAVIAIR, den tidligere Flysikringstjeneste i Kastrup under Statens Luftfartsvæsen. Herfra og med støtte fra det lokale færøske telefonselskab serviceres det civile islandske luftfartsvæsen, der overvåger den civile lufthavnstrafik i både islandsk og færøsk luftrum. Og heroppe fra kan man da i klart vejr også tydeligt fornemme overbliksmulighederne og de nordatlantiske øer mellem fjorde og sunde, som var det et land- og søkort, man skuede ud over. På samme måde som Sornfelli-anlægget i sin tid sammen med tilsvarende anlæg i Skotland, på Island og i Grønland effektivt kunne overvåge snart sagt enhver militær bevægelse oven vande ned gennem Nordatlanten og Nordsøen, refererende til et større britisk anlæg i enden af kæden.

I dag klares den militære opgavetype enklere med de altskuende og højtflyvende awacs-fly, og dataene herfra ender i øvrigt hos Combined Air Operations Center (Caoc) i Finderup-bunkeren ved Karup.

Så effektiv skulle NAVIAIRS nye sekundære radar, der rækker 250 miles ud over Atlanterhavet, imidlertid være, at der i dette nordatlantiske område kan tillades tre gange så mange fly i luften samtidig, som i området ud for Brasilien, hvor et Air France-fly for et par måneder siden styrtede ned og i mange dage var forsvundet. Uden Færø-radaren, der for Reykjavik FIR holder øje med al trafik over 19.500 fods højde, ville der være krav om langt større separation mellem flyene i et område, hvor mange oversøiske fly dagligt ønsker at passere mellem Europa og Nordamerika.

Vel vedligeholdt ”museum”
Chefen for Færøernes kommando, kommandør Per Starklint, er tydeligt tilfreds med, at der stadig er brug for radaranlægget, der ligger i 749 meters højde over havet og 500 meter nærmest lodret over Færøernes Kommando i Mørkedal. Med sine smukke græstage falder kommandoen og radarstationens tidligere administration naturligt camoufleret godt ind i de rå omgivelser.

Der er trods alt, fremhæver Starklint, siden 1959 investeret ikke så få millioner kroner gennem årene i anlægget, der inkluderer 800 kvadratmeter kontrol- og mandskabsanlæg inde i fjeldet. Langt fra plads nok til de myteomspundne hundredevis af amerikanske soldater, men alligevel et ganske imponerende anlæg til de 15-20 skiftende danske soldater, der siden 1950’erne døgnet rundt faktisk har bemandet stationen. Stadig går en tre-fire stykker og holder alting pænt.

Her er alt i kontrolrum og mandskabsunderbringelse undtagen vinduer til den fantastiske udsigt sydpå ned mod Kaldbaksfjørður og mod nord, helt op til Vestmanna. Alt inklusiv en indvendig hurtigtekspederende elevator, der bragte de tilknyttede eksperter, mens stationen var militært operativ, de sidste 80 meter op til domerne i den ofte hylende, råkolde vind i knap 800 meters højde. Det er ligesom at bevæge sig rundt på et museum.

Tilfreds kommandør
- Selv om radaren i sit nuværende civile brug faktisk kører fuldautomatisk uden behov for daglig bemanding, synes jeg da, at det er rart, at en stor del af investeringen stadig i dag giver mening, siger kommandør Starklint og tilføjer under en spændende rundvisning:

- Hvordan man så, som forsvaret hidtil har gjort det, fremover vil holde for eksempel de seks kilometer bjergvej op til anlægget fri for sne gennem vinteren, hvor der i denne højde kan ligge flere meter, er et åbent spørgsmål.

Per Starklint henviser til, at funktionerne på Færøernes og Grønlands Kommando ifølge det netop vedtagede forsvarsforlig for 2010-14 skal sammenlægges på Grønland.  

I dag benytter blandt andre mobiltelefonselskaber, meteorologer, søfart, politi og den lokale Vagar lufthavn også den gamle radarposition.

- Skulle man etablere noget tilsvarende nyt med et tilsvarende anlæg, ville det blive vanvittigt dyrt, fastslår kommandør Per Starklint og fortsætter:

- For færingerne må det være rart, at radaren, som mange ikke brød sig om under Den Kolde Krig, nu kan blive til fordel for alle.