[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Ny chef for styrken bliver Kommandørkaptajn Henrik Holck Rasmussen, der skal lede styrken med inspektionsskibet Thetis som kommandoskib.

Minerydderstyrken er i konstant beredskab for at kunne rykke ind først, hvis NATO iværksætter en maritim operation. Beredskabet anvendes til at træne styrken og til at søge og uskadeliggøre ældre søminer fra begge verdenskrige.

I løbet af den tid, hvor styrken er under dansk kommando, planlægges perioder med minesøgning ud for Frankrig, Holland og Belgien samt i Østersøen. NATO-styrken krydser også Atlanten for at deltage i øvelser med amerikanske og canadiske skibe.

Skibe fra Storbritannien, Holland, Letland, Tyskland og Danmark deltager for tiden i styrken.