[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

De gule sløjfer med teksten ”Støt vores soldater” er blevet lidt af en sællert for Familienetværket. Flere og flere biler kører rundt med sløjfen på bagsmækken, og de små pins ses på mange jakker og tasker rundt om i landet.

Alle der køber sløjferne er med til at støtte de danske soldater. Både ved synligt at vise deres opbakning, og også fordi hele købsprisen går ubeskåret til støtten til soldater og pårørende.

Derfor kunne Familienetværket overrække 40.000 kroner til Hærens Regimenters Hjælpefond. Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels Henrik Bundsgaard, tog imod checken.
- Familienetværket gør et rigtig godt stykke arbejde, og jeg vil gerne sige tak for jeres indsats. Hvis vi skal gøre det godt for vores soldater og pårørende, så kan Forsvaret ikke gøre det alene. Så er der brug for den støtte og det initiativ, som I blandt andet kommer med, sagde Niels Henrik Bundsgaard.

Læs hele artiklen her

Kilde: Hærens Operative Kommando.