[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Det går planmæssigt med indfasningen af EH101 som arvtager for den trofaste arbejdshest S-61.
Selvom EH101 indtil videre kun har overtaget den ene af de tre permanente
SAR(Search And Resue)-vagter, har den stået for 44 procent af de 759 missioner, som rednings-helikopterne blev kaldt ud til i 2008.

Når antallet af fløjne missioner er forholdsvis højt for EH101 skyldes det, at EH101'erens faste placering i Skrydstrup, der med de mange øer i landsdelen, også er den travleste SAR-vagt. Det forklarer Lars Thorngreen, der er chef for redningshelikopterne i Eskadrille 722.

- Den nye helikopter har levet op til de operative forventninger, og besætningernes erfaringer med maskinen er meget positive. Så det har ikke givet anledning til problemer, at den har haft mere travlt end de øvrige SAR-vagter i henholdsvis  Roskilde og Ålborg, fortæller Lars Thorngreen.

EH101 har lejlighedsvis dækket de øvrige SAR-vagter, men den endelige udfasning af S-61 er først planlagt til midten af 2010.

 Kilde: Flyvevåbnet