[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Det var følelsernes dag på Aalborg Kaserner i lørdags. Godt 300 pårørende til udsendte danske soldater var mødt op til midtvejsarrangement for de pårørende, for første gang i Aalborg med direkte tv-forbindelse til Afghanistan. Åbenbart vellykket arrangeret af Forsvarets Mediecenter bekræftede de stående ovationer bagefter. (De Kosovo-pårørende måtte i denne omgang nøjes med en direkte telefonforbindelse.)

Og selv om mange af de pårørende faktisk i slutningen af måneden skal se deres elskede igen, når de kommer hjem på 14 dages leave, fik den direkte tv-forbindelse rigtig mange til bevæget at duppe øjnene og lede efter de rigtige ord. Det er svært, når mikrofonen lige pludselig trykkes i hånden og muligheden for at sige noget direkte til den elskede så langt væk pludselig opstår. Særligt når man samtidig ved, at op til et par hundrede mennesker, der ganske vist er i samme båd, naturligvis følger med i salen.

Store følelser foran skærmen
”Pas på dig selv. Har du fået vores pakke. Husk nu at bruge solcreme. Og dejligt at se dig i levende live” – lød nogle af de tilsyneladende lidt banale bemærkninger. Hilsner som imidlertid også tydeligt dækkede over store følelser og meget mere, sådan som man kunne opleve familierne herhjemme søge sammen og knuge hinanden foran mikrofon og kamera.



Bataljonschefen oberst Frank Lissner taler direkte med de fremmødte på skærmen fra Afghanistan.

Man kan godt blive lidt fremmede for hinanden, men så var det også tydeligt dejligt, at man kunne vinke til soldaten i Afghanistan, der vinkede tilbage til gymnastiksalen i Aalborg.

Fremmede kan man også blive for hinanden, når soldaterne kommer hjem, fordi udsendelsesperioden slutter, eller på leave, som mange udsendte nærmer sig lige nu. Den situation talte bl.a. socialrådgiver ved Aalborg Kaserner, en af hærens 17 socialrådgivere, Rikke Søndergaard Bennett, også om for de fremmødte. Hun gav gode brugbare råd og bad dem herhjemme give sig selv og soldaterne tid til at finde sig selv og hinanden og ikke lade sig presse til mere festivitas og flere obligatoriske familiebesøg, end specielt soldaterne har lyst til under de relativt korte leaves.

- Vent med det, til de kommer rigtigt hjem. Og husk også, at nu når de er hjemme, kan og skal der rigtig slappes af. Også når telefonen ildevarslende ringer klokken halv elleve om aftenen, som socialrådgiveren bl.a. sagde med klar henvisning til de pårørendes daglige frygt og store ængstelse om frygtelige meldinger under deres elskedes udsendelser.

Ikke for mange planer
De fremmødte pårørende erklærede sig meget enige.

Karina Mortensen, Århus, med svigerindens baby på armen fik en hilsen fra sin mand, via en soldaterkammerat på skærmen. Hun fortalte bagefter:

- Når min mand kommer hjem på 14 dages leave, er det eneste, som vi har planlagt at tage i sommerhus og så tage det stille og roligt derfra. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi gør nogle af de ting, som han så gerne vil.

Barbara Uhrenholdt fra Århus var en anden, der erklærede at glæde sig voldsomt til kæresten, konstabel Peter Max Holm, snart kom hjem, også selv om det bare var på leave:

- Jeg har lyttet til Forsvarets rådgivere og helt bevidst undgået at planlægge en masse for Peter. Og heller ikke forsøgt at presse ham til at tage stilling de spørgsmål nu. Jeg glæder mig bare til, at han kommer hjem.

Positiv og bedre støtte
Barbara, der til dagligt er salgsassistent og forventningsfuld var mødt op sammen med konstablens forældre og søster, var i det hele taget meget glad for de systematiserede pårørendearrangementer med eksperterne, der hjalp dem derhjemme med at håndtere situationen.



Familien Holm med Barbara Uhrenholdt (nummer tre fra venstre) og konstablens mor Birgit Holm umiddelbart til højre for hende.

Ligesom hun var lykkelig for den direkte videoforbindelse og muligheden for over en god kasernefrokost at tale med andre ligesindede:

- I starten var jeg meget sur og skuffet også på Forsvaret over, at Peter tog af sted. I dag efter at have deltaget i nu tre af disse pårørendearrangementer er jeg meget mere positiv og har meget nemmere ved at være en støtte for Peter, fortalte hun og tilføjede:

- Det her med videokonferencerne skal man endelig fortsætte med. Jeg troede ikke, at det ville virke så stærkt, som det gjorde, og kan faktisk slet ikke huske, hvad han sagde til mig, smilede hun.

- Men det betyder meget at se, at han virkelig har det godt og ikke bare nøjes med at høre hans stemme på telefonen, tilføjede konstablens mor Birgit Holm

Også soldaterne forberedes
Også en midlertidig på leave-hjemsendt kompagnichef, major Kenneth Starskov, gjorde tydeligt lykke blandt de pårørende. Både under sit indlæg om situationen i ISAF-bataljonen, og med den tid, som han tog sig til at tale med de enkelte, der med røde øjne havde behov for at høre om, hvordan majoren mente, at lige præcis deres søn eller datter havde det:

- Vi forsøger selvfølgelig også at forklare vore soldater i Kosovo og Afghanistan, at de må søge kompromiset og erkende deres pårørendes bekymring og længsel, når de kommer hjem, forklarede Kenneth Starskov bl.a. bag efter.