[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Karen Dahlin

De danske sejlsportsfolk er nu landet i Bahrain, hvor de danske temperaturer omkring frysepunktet er skiftet ud med omkring 30 grader i skyggen.


Det danske hold er klar til indmarch ved åbningsceremonien.

Danmark stiller med en herre- og damebesætning til de militære verdensmesterskaber i sejlsport. Kvinderne skal på vandet i dag.
- Optimismen er stor, og selv om de andre deltagere har haft bedre muligheder for at træne i praksis, så har en del af dem ikke forberedt sig på de specielle regler og taktik, der gælder for match-race, siger Christian Gøtterup, der er holdleder for det militære landshold i sejlsport.


Det hele går ikke op i sejlsport. Søndag morgen var der fejring af Stig Kastberg, der fyldte 48 år, ved morgenmaden. Hele holdet havde pyntet op og sang fødselsdagsang.

Damebesætningerne er ikke så rigt repræsenteret, så der er kun en gruppe. Til gengæld er der 21 herrebesætninger, der er delt op i 3 grupper, som alle møder hinanden i disciplinen match-race. Herrerne har allerede været på vandet og vundet de to første matcher og ligger således i spidsen i deres gruppe.

Fakta
Mesterskaberne afholdes for første gang i et land i mellemøsten og følgende lande er repræsenteret:
Albanien, Forenede Arabiske Emirater, Østrig, Rusland, Finland, Sydafrika, Indien, Oman, Polen, Bahrain, Tyrkiet, pakistan, Turnesien, Libyen, Brasilien, Frankring, Canada, Italien, USA, Spanien, Qutar, Norge og Danmark.


Den danske herrebesætning: Fra venstre Nils, Klaus, Patrick og Ditmar.

Herrebesætning:
Patrick Sebbelov (skipper) (Forsvarets Materieltjeneste)
Klaus T. Barfoed (Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste)
Nils Eidorff (Forsvarets Materieltjeneste)
J.P.Ditmar Andersen (Forsvarets Materieltjeneste)


Den danske damebesætning: Fra venstre Maise, Trine M, Trine J, Lena og Anjaliva

Damebesætning:
Lena M Thers (Kattegat Marinedistrikt)
Anjaliva Petersen (Makrelen)
Trine S.L. Jørgensen (Forsvarets Personeltjeneste)
Trine H. Madsen (Forsvarets Personeltjeneste)
Maise K. Andersen (Mette Miljø)

Delegationschef:
KK Stig Kastberg

Træner
Ole Stampe (Forsvarets Personeltjeneste)

Holdleder:
Christian Gøtterup (Søværnets Våbenkursus