Danske soldater er robuste nok til ophold i krigszoner

Det er positivt, og en undersøgelse, som er lavet af forsvarets psykologer, vil forventeligt afsløre, om screening før en udsendelse kan bringe tallet nærmere de 100 procent. I praksis er det dog meget svært at sige, at man på forhånd vil kunne finde den eller de personer, der måtte få problemer i en krigszone, fordi det ikke er muligt for at forudsige, hvordan det enkelte individ reager på for eksempel beskydning eller overfald med improviserede sprængladninger. Reaktionen er således bestemt af måske en enkelt episode, som man ikke kan ”drømme op” i en forberedende fase.

- Vi har i forvejen et system, hvor vi fra første færd observerer den enkelte i rollen både som soldat og som individ i en social sammenhæng, siger chefen for Produktionsdivisionen i Hærens Operative Kommando (HOK), oberstløjtnant Bjarne Møller.

- Det er i den fase med basisuddannelsen, hvor det er gruppefører, delingsfører og ikke mindst kammeraterne finder ud af, om en soldat er mentalt egnet til at komme videre i det militære system. Næste step er reaktionsstyrkeuddannelsen på otte måneder, hvor vi begynder at se nærmere på den enkeltes reaktioner i forskellige situationer, ligesom vi nu inddrager soldatens pårørende, socialrådgivere og kontaktpsykologer, familienetværk og introduktion til en særlig soldaterportal på internettet. Endelig er vi helt tæt på den enkelte i den såkaldte missionsorienterede uddannelse, og det er helt almindeligt, at vi i alle faser vælger at sige til enkelte soldater, at ”det her er vist alligevel ikke noget for dig”.

- Resultatet er, at over 95 procent af de soldater, vi udsender, holder hele vejen hjem, og det er flot.
Vi skal jo huske på, at en hjemsendelse ikke nødvendigvis er begrundet i en hændelse mod soldaten i missionen. Det kan være uoverskuelige problemer hjemme i Danmark, der gør en hjemsendelse nødvendig. I sådanne situationer søger forsvaret som en socialt ansvarlig arbejdsgiver at imødekomme soldaternes eller deres familiers behov.

Der findes allerede en række forhold, der skal opfyldes, før en soldat bliver sendt hjem. HOK skal på baggrund af en eventuel indstilling om repatriering godkende denne, og der skal foretages en partshøring, før den endelige afgørelse træffes. Endelig kan det være nødvendigt med en lægefaglig vurdering.

- Vi er dog åbne for, at hvis der også gennem screeninger kan skaffes en yderligere mulighed for at nærmere os mere til 100 procent, så vil vi naturligvis gøre det. Hvis en screening kan redde blot én soldat fra at få problemer i missionen eller efter hjemkomsten, så skal vi gøre det. Metoden må vi diskutere med forsvarets psykologer, som er vores eksperter på området, siger Bjarne Møller.