Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Der er gang i den, da Marianne Florman en flot oktoberdag lægger krop og sjæl til en rigtig action-dag ved flyvevåbnet.
- Temaet i denne udsendelse er stress, og lige om lidt skal jeg jages af hunden dér og rigtigt stresses, siger studieværten Marianne Florman insisterende til kameraet. Imens hun taler, peger hun med én stor armbevægelse hen mod hundeføreren Thomas, der holder den bjæffende Emo tilbage 50 meter væk.
Privat har Marianne Florman haft en del med store hunde at gøre, og dette træk i dagens udfordringer, gør hende ikke nervøs, som hun siger.
Da hun får den beskyttende bidedragt på, ligner den slanke kvinde en rigtig krammebamse.
- Jeg er spændt, men ikke bange, understreger den kommende figurant, inden hunden slippes løs.
En lidt rystet Marianne Florman efter en lidt længere tur i Emo's kæber.
Marianne Florman får ordre på at sætte i løb – så godt det nu kan lade sig gøre i den stive dragt – hvorefter schæferhunden Emo slippes løs. Hun når kun få meter hen ad skovstien, inden Emo planter sine kraftige tænder i armen og med stor voldsomhed vælter hende omkuld i græsset.
Af en eller anden grund vil Emo’s tonstunge bid ikke slippe kevlardragten på hundeførerens kommando, så føreren må gå mere håndgribeligt til værks for at befri den noget rystede figurant.
Om årsagen til hundens ulydighed er tilstedeværelsen af tv-folkene med deres tre nærgående kameraer lige omkring den værgeløse tv-vært, kan godt være en mulighed, mener Thomas.
- Jeg er meget overrasket over den voldsomhed, som Emo vælter mig omkring med, og min puls røg lige i vejret, da jeg ikke vidste, om det var meningen, om den skulle slippe mig eller ej, fortæller en noget stakåndet Marianne Florman.
Det lå uden for beregningen, at hunden ikke ville slippe sit greb, og derfor må hun på den igen, fordi seancen skal tages om. Det tager hun dog i stiv arm og er denne gang mere forberedt. Efter angreb nummer to, lystrer Emo og slipper som planlagt på kommandoen.
Marianne Florman er tydeligt lettet:
-Trods bidedragten er det rigtigt stressende at have en hund hængende i armen. Ikke mindst bagefter hvor rovdyret bogstaveligt talt højlydt bjæffer én lige ind i ansigtet. Det er stærk kost, og jeg har dyb respekt for hunden i rollen som våben.
Ansvar for flere hundrede menneskeliv
Et passagerfly fra Oslo til København har problemer med næsehjulet, og kaptajnen vil gerne have en visuel inspektion af flyet. To F-16-fly fra Skrydstrup bliver beordret på vingerne for at udføre opgaven, og det er Marianne Flormans næste opgave at dirigere dem op til passagerflyet. Situationen er simuleret, men sætter sig langt ud over at være et computerspil. Tingene foregår nøjagtigt som under en reel mission, og det er virkelige personer, der sidder i den anden ende af radioen og agerer F-16-piloterne.
Efter en grundlæggende instruktion tager hun plads som såkaldt Fighter Controller sammen med instruktøren ved skærmen, der giver det fulde radarbillede af fly over hele Danmark.
Marianne Florman ænser trods nærgående kamerafolk og tilskuere i baggrunden ikke rummet omkring sig, men koncentrerer sig udelukkende om opgaven under Freddy Thuesens anvisninger.
Marianne Florman er dybt koncentreret, og hendes professionalisme gør, at hun ikke ænser de nærgående kameraer omkring sig. Med næsen tæt på skærmen fokuserer hun intenst på opgaven, mens hun strør om sig med fag-termer som flight level, heading, knots og roger, der er tillært til lejligheden.
F-16-flyenes rute fra Sønderjylland til Skagen, hvor passagerflyet ligger i seks kilometers højde, byder på mange udfordringer. Ikke mindst for en nybegynder.
- Havde det været en reel situation, ville du her have sat flyvesikkerheden over styr ved at flyve for tæt på det dér passagerfly, fortæller instruktøren pegende til den i forvejen anspændte Marianne Florman.
Mens hun kæmper med instruktionerne til F-16-flyene, der med over 800 kilometer i timen drøner op gennem Kattegat, blander programsekretæren sig og siger, at nu skal hun prøve mere at være på egen hånd.
- Aaargg, det mener du ikke, sukker den efterhånden godt pressede Fighter Controller.
Efter missionens afslutning har hun denne oplevelse:
- Det var sjovt, men også rigtigt svært. Af og til fornemmede jeg, at jeg havde med rigtige fly at gøre. Det var en stærk følelse at stå med ansvaret for flyvesikkerheden med erkendelsen af, at en fejl fra min side kunne koste flere hundrede menneskeliv.
I ilden som brandmand og røgdykker
Ny dragt på. Nu foregår tøjskiftet på flyvestationens brandstation. Snart ligner tv-værten en vaskeægte brandmand med branddragt, hjelm og røgdykkerudstyr. Idet hun er landet på en flyvestation, er det naturligt, at hun skal bekæmpe en flybrand.
Med ét lyder den hylende alarm i brandbilernes garage. Marianne Florman, der sidder på 1. sal og smalltalker med brandfolkene, smider resolut hvad hun har i hænderne. Utroligt hurtigt og smidigt kaster de erfarne brandfolk sig ud på glidestangen og lander et splitsekund efter i garagen, få meter fra den ene af brandbilerne. Gæstebrandmanden følger behændigt efter, men hendes tempo måler sig langt fra med de professionelles.
Hurtigt op i brandbilen, blinklys på og sirenen i gang. Marianne Florman rykker med ud til en alvorlig flybrand på brandøvelsespladsen. Ved enhver brand er det sekunderne, der tæller, så der køres til.
Efter brandbilens vandkanon har taget det værste af ildhavet, skal Marianne Florman nu meget tæt på motorerne for at slukke flammerne endeligt. Hun får bugt med ilden på fem meters afstand.
Men dramaet fortsætter. Sammen med en røgdykker trænger hun ind i flyets kabine for at undsætte passagerne. Hun hjælper med at få bakset tilskadekomne passagerer ud. Et hårdt arbejde med et forvejen et tungt røgdykkerudstyr på, mens røgmasken hindrer naturlig vejrtrækning.
Der var gang i adrenalinen, da den nye ’brandmand’ kunne mærke varmen gennem dragt og maske.
Med svedperler på panden og uglet hår ivrer den debuterende brandmand:
- Selv da vi var kommet frem til brandstedet, varede det noget, før det gik op for mig, at der var ild i fly-attrappen. Jeg havde haft så travlt med at holde fast, mens jeg sad i brandbilen. Det var vild kørsel, og jeg var faktisk nervøs for, at vi skulle vælte i svingene.
Tv-værtens action-dag ved flyvevåbnet er ved at være forbi.
- Det har været spændende og givet mig indsigt i, hvad flyvevåbnet også laver. Jeg har i hvert fald været med i en anderledes tv-optagelse i forhold til de mange ting, jeg før har lavet. Nu har det jo været øvelse det hele, og selv om jeg har lært at håndtere stress, skal jeg da love for, at jeg har været oppe at køre i løbet af dagen, understreger Marianne Florman, der har 46 års livserfaring.
Programmet sendes tirsdag den 16. november kl. 19.30