[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Hør om dilemmaet om moderne efterretningsvirksomhed, hvor sikkerhed og hemmeligholdelse af informationer skal kombineres med troværdig kommunikation til offentligheden. Eller bliv klogere på udviklingen i krig og konflikter gennem de sidste 100 år. Forsvarsakademiet har syv foredrag på programmet, når Forskningens Døgn begynder på fredag d. 23. april.

Se hele programmet for foredragene her.

Alle foredragene er gratis og foregår på Forsvarets Bibliotek på Kastellet i København. Der er ingen tilmelding, men kom i god tid, for der er begrænsede pladser.

Forskning i forsvaret
Forsvarsakademiets forskning er rettet mod forsvaret såvel som mod offentligheden. Her forsker de i militær ledelse, strategi, militære operationer og militær historie. Forskningen bliver blandt andet brugt til at rådgive forsvarets ledelse og til at sikre et højt niveau på de forskellige uddannelser.

Forskningens Døgn er en landsdækkende begivenhed, der skal vække interesse og forståelse for dansk forskning.