[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Overdragelsen af de nye våben fandt sted på Dragonkasernen i Holstebro, hvor chefen for Forsvarets Materieltjeneste, generalløjtnant Per Ludvigsen, overrakte den første Colt M/10 til chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels Bundsgaard.
Colt M/10 afløser geværtyperne M/95 og M/96 som har været i brug i 15 år. Selvom flere af dem stadig er funktionsdygtige betyder blandt andet hensynet til operative krav, at geværet skal skiftes ud. Der er foreløbig indkøbt 5000 styk af den nye type, og der er mulighed for at købe yderligere 5000.

Læs mere om de nye geværer og om overdragelsen på HOK´s hjemmeside.