[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Der bliver formentlig kamp til stregen, når den danske damebesætning skal møde den brasilianske damebesætning i semifinalen.


Hele den danske delegation mødte op i grønne trøjer onsdag, hvor irerne fejrer ´Sct. Patricks Day´. Her damebesætningen sammen med to af de brasilianske kvinder, som de skal møde i semifinalen.

- Der er ingen tvivl om, at damerne kommer på en hård opgave, for de brasilianske damer har vundet samtlige deres matcher, men intet er tabt, før der er sejlet om det, siger Christian Gøtterup, der er holdleder for det militære landshold i sejlsport.


Maise K. Andersen, Anjaliva Petersen Trine S.L. Jørgensen og Trine H. Madsen i gang med de sidste forberedelser inden dagens start. Den sidste kvinde på damebesætningen er Lena M. Thers.

Herrerne har vundet fem af deres seks matcher i den indledende gruppe, men måtte i en tæt match mod Finland indkassere et nederlag.
- Finland vandt gruppen, men Danmark blev nummer to og er således videre til ´Gold Group´, hvor de otte bedste mandskaber skal sejle om pladserne i semifinalerne, siger Christian Gøtterup.


Den danske herrebesætning takker for kampen mod Spanien, som de vandt.

´Gold Group´ består af nummer et og to fra de tre indledende grupper. Treerne og firerne fra de indledende grupper skal sejle om de to sidste pladser i ´Gold Group´.

De militære verdensmesterskaber i sejlsport finder sted i Bahrain.