[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Ud fra rygterne på kasernen havde Thomas Knudsen en fornemmelse af, at det kunne være ham, der var den udvalgte. Men han turde ikke tro på det, før han så sin familie i morges. Så var han klar over, at han var den heldige modtager af Hendes Majestæt Dronningens Ur.
- Jeg synes, at der er superfedt. Det er fedt, at drengene har valgt mig. Det er et ordentligt skulderklap, siger Thomas Knudsen. Han har fået uret, fordi han er både er en dygtig soldat og en god kammerat.

Thomas Knudsen fejrer æren med en tur på Bakken med familie og venner. Senere på dagen skal han takke de kammerater, der har stemt på ham.
- Jeg skal ud og have et par øl med drengene. Jeg kommer nok til at give en enkelt, siger han. Thomas Knudsen vil gerne fortsætte i forsvaret og har søgt om optagelse på sergentuddannelsen.

Dronningens Ur, der er blevet uddelt siden 1970 (oprindeligt som Kongens Ur), gives til en garder ved afslutningen af tjenesten i Vagtkompagniet. Det er kammerater og de foresatte, der vælger modtageren af uret.