[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Den nye bog er den første større fremstilling af Søren Norby. En mand der for 500 år siden på næsten eventyrlig vis prægede sin samtid.
Forfatteren, tidligere biblioteksleder Niels H. Kragh-Nielsen, har gennem en årrække villet skrive bogen om Søren Norby.
Dels på grund af en interesse i den spændende skikkelse, men også fordi at der til dato ikke var lavet en samlet større beskrivelse af embedsmanden, politikeren og krigeren Søren Norby.

Præsentationen på orlogsmuseet og dagen den 29. januar, som er dagen for uddelingen af Holmens hæderstegn, satte den rette maritime ramme for præsentationen af bogen. Søværnets tambourkorps kom forbi og spillede og sang en håndfuld numre fra deres store repetoire.

Sidst men ikke mindst, er udgivelsen også en del af den række bøger der ser dagens lys i forbindelse med markeringen af flådens 500 års jubilæum.

Læs mere om flådens 500 års jubilæum her.