[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Torsdag aften er PROCK i Parken rammerne om et release party for en ny støttesang for danske soldater. Sangen har titlen ”United”. United er skrevet af bandet ”The Stokholm Promise” i samarbejde med rapperen M.I.L.O. M.I.L.O. var udsendt som soldat på ISAF-hold 9 og har brugt sine erfaringer fra tiden i Afghanistan som inspiration for flere af sine numre.

Festen for PROCK er en gratis fest for soldater og veteraner, og arrangørerne byder ud over musik også på gratis øl. Se her for yderligere information om, hvordan man tilmelder sig festen

Inden festen på PROCK bliver United spillet ved et arrangement på Hærens Officersskole for særligt indbudte.

Overskuddet fra støttesangen går til De Blå Baretters arbejde og bliver fokuseret specielt på soldater, der har været udsendt til Afghanistan.