[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Først et øjebliks forvirring, dernæst frygt for kammeraternes liv og så endelig en erkendelse af, at de selv var blevet ramt. Sådan oplevede to danske soldater det, da de 25. september sidste år blev ramt af en improviseret sprængladning, mens de var på fodpatrulje i Barakzaiområdet i Helmandprovinsen.
- Min første tanke var egentligt på drengene, først da tankernes samles går det op for mig, at det er mig. Jeg kunne ikke få det til at hænge sammen, fortæller Michael, der er konstabel i 1. lette opklaringseskadron.

Eksplosionen den 25. september ramte to soldater, mens en tredje blev ramt i benet af et skud. Soldaterne blev hurtigt evakueret med helikopter og fløjet til Camp Bastion. Herfra gik turen hjem til videre behandling i Danmark. To af soldaterne valgte at tage tilbage til Afghanistan, så snart de var klar, men blev nødt til endnu en gang at tage tilbage Danmark for at få behandlet deres skader. Men de tager begge to tilbage til Afghanistan, når hold 8 overdrager til det næste hold.
- Det var jo på sin vis dejligt at være hjemme, men jeg var jo stadig dernede mentalt, og jeg glædede mig bare til at komme ned til dem (kammeraterne, red.) igen, fortæller Michael.

Se hele historien på forsvarskanalen.