[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Improviserede sprængladninger er skyld i hovedparten af de danske tab i Afghanistan. Derfor kredser forsvarskommandoens aktiviteter til kulturnatten om dette emne. Det store trækplaster for gæsterne er flyvevåbnets kombihunde og hærens bombehunde. De er det nyeste middel i kampen mod de improviserede sprængladninger.
– Det er for at vise pårørende og familie, at vi har fået et nyt værktøj til at finde improviserede sprængladninger (ied). De har fået nye former for ied dernede, som er meget svære at finde med vores minesøger, hvor hunden er et godt middel, fortæller overkonstabel Bjarke Møller, som skal til Afghanistan i 2011.



Hundeførernes behandling af deres dyr gjorde et godt indtryk på gæsterne.
– Det er humant overfor hunden. Den synes, det er sjovt, da den skulle demonstrere, hvad den kunne, siger Dina Charleman - en af de mange besøgende i Forsvarskommandoen.



De besøgende kan også opleve at blive budt på bolscher af rullemarie og lede efter sprængstoffer med en mere tradionel minesøger.

En snak med soldaterne
Der er direkte kontakt til soldaterne i Afghanistan, som gæsterne kan stille spørgsmål via en videokonference. De historisk interesserede flokkes til rundvisningen i de over 200 år gamle bygninger og får et glas af Forsvarskommandoens egen Madeiravin. For børnene er lynuddannelsen som minisoldat det største hit. Det er dog i hård konkurrence med muligheden for at blive fotograferet i generalsuniform. 



Et par gæster taler med Forsvarets nummer to generalløjtnant Bjørn Bisserup.