[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Seks danskere blev sårede af en eksplosion i nærheden af Budwan-lejren. 
Da en kolonne af køretøjer var på vej til den fremskudte lejr, Budwan, blev et af køretøjerne ramt af en improviseret sprængladning. De sårede danskere befandt sig i umiddelbar nærhed af det ramte køretøj.
 
Kammerater og sanitetspersonel ydede førstehjælp på stedet. Derefter blev de sårede bragt til felthospitalet i Camp Bastion med helikoptere, hvor de straks blev behandlet. Alle seks sårede har selv underrettet deres nærmeste pårørende.
 
En af de sårede soldater er fra Stabskompagniet og fire er fra Bravo-kompagniet og udsendt af Den Kongelige Livgarde. Den civile dansker er gæst ved kampgruppen.