[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Siden november 2003 har hæren ikke haft en tung mortér. Men nu er en ny 120 mm mortér på vej. Den skal fra begyndelsen af 2011 supplere den lette mortér, som bruges flittigt for at støtte soldaterne, når de er i kamp i den grønne zone i Afghanistan.

En væsentlig fordel ved at bruge den nye tunge mortér er, at forsvaret har 80.000 120 mm granater Ved at bruge dem, sparer man på ammunitionsudgifterne til det lette mortérsystem. Samtidig slipper man for at destruere de 80.000 granater. Men den tunge mortér er også langt mere effektiv end den lette, mod mål der befinder sig i eller ved bygninger.