[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Det er skidt for fodboldlandsholdet, at Daniel Agger igen må sidde udenfor med en skade, når Danmark på lørdag den 4. juni møder Island i en EM-kvalifikationskamp.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Og det gode er, at forsvarsspilleren fra Liverpool bruger kampdagen til et stort arrangement på Tivoli Hotel og Congress Center, hvor han sælger fodboldeffekter, skriver autografer og svarer på spørgsmål. Alt sammen for at samle penge til Soldaterlegatet, der støtter udsendte soldater og deres pårørende.

Læs mere om arrangementet på Soldaterlegatets hjemmeside.


Daniel Agger nåede ikke selv at blive soldat, inden han skrev kontrakt som professionel fodboldspiller, men han har stor respekt for de udsendte danske soldater og tænker meget på dem og deres pårørende. Foto: John Kreiner, HOK.