[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

rsvarschef, general Knud Bartels havde onsdag besøg af sin franske kollega, admiral Edouard Guillaud. Den franske forsvarschef ankom til København onsdag morgen og forlod allerede onsdag aften landet igen. Den franske forsvarschef blev orienteret om dansk forsvars nationale og internationale operationer, hvorefter de to forsvarschefer havde drøftelser om aktuelle emner; blandt andet operationerne i luftrummet over Libyen og situationen i Kosovo.
- Det danske forsvar har et fortrinligt og tæt samarbejde med det franske forsvar. Siden 1999 har vi arbejdet sammen i Kosovo, og i år har samarbejdet også været præget af operationerne over Libyen, siger general Knud Bartels.

Som en overraskelse for forsvarschef Knud Bartels blev han af sin franske kollega dekoreret med den franske orden ”Commandeur de la Légion d’honneur”.



Onsdag formiddag lagde den franske forsvarschef en krans ved Monumentet over Danmarks internationale indsats på Kastellet. Fotos: Leif Ernst.