[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Karen Dahlin

En kajakroer er kæntret tæt ved den sorte diamant i Københavns havn. Heldigvis har en årvågen forbipasserende fisket sin mobiltelefon op af lommen og ringet 112 for at tilkalde hjælp.



Sådan er scenariet i dag klokken 16.30, hvor der vil blive vist en redningsaktion med en EH 101 helikopter. Publikum kan se med fra kajen ved den sorte diamant.



Fra klokken 11 og frem til 15 i dag kan publikum møde også det beredskab, der døgnet rundt på alle ugen dage hele året hjælper og redder folk i nød. Det sker på stande opstillet mellem Gammel Strand og Strøget. På udstillingerne kan publikum blandt andet se noget af det udstyr, som redningsfolkene bruger.


 

Fakta

Den 11. februar er international 112-dag

Det Europæiske Råd besluttede i 1991 at gøre 112 til et fælles nødnummer

112-dagen skal udbrede kendskabet til nødnummeret blandt EU-medlemslandenes borgere