[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Til lyden af kanontorden fra batteriet Sixtus og glade hilsner fra både danske og udenlandske sommergæster gik Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen i dag om bord på Kongeskibet Dannebrog. Regentparret sejlede i chalup fra Nordre Toldbod ud til skibet, der lå for anker ved Holmen. Fra Holmen gik turen videre mod nord til Helsingør, hvor der skydes salut fra Kronborg klokken 14.30. 



Regentparrets sommertogt fører i år kongeskibet til Grenaa, Hals (for et besøg i Brønderslev), Hadsund, Anholt og Horsens. Togtet varer fra den 23. til den 27. maj. Senere på sommeren, gennemfører Kronprinsparret et tilsvarende sommertogt om bord på Dannebrog. Kronprinsparrets sommertogt begynder med et besøg i Skagen den 22. august, hvor efter Dannebrog anløber Hanstholm og Hirtshals, før togtet slutter i Århus den 26. august. Her deltager Kronprinsparret i åbningen af Aarhus Festuge.



Se en stemningsreportage fra kajen her.