[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Dagens program var stramt. Et besøg i Helmands hovedstad Lashkar Gah og videre til Camp Price. Her blev det til en samtale med kampgruppens ledelse, civile stabiliseringsrådgivere og en hurtig rundtur i lejren med et visit hos den danske politimentor enhed (POMLT), den danske kampvognsdeling og minehundene.

Under aftensmaden talte ministrene til de danske soldater.

- Vi havde et møde med den afghanske undervisningsminister i Danmark for tre uger siden. Han fortalte, at det antal børn, der er mødt i skole de sidste ti år, er steget fra en million til syv millioner. Det er altså en kraftanstrengelse, der kun kan lade sig gøre, fordi nogen har banet vejen, sagde Villy Søvndal, og fortsatte;

- det går godt, med at få trænet det afghanske militær og politi. Vi ved godt, at det er en svær vej, og det er en lang vej, men det er opløftende at møde tilliden til, at det her nok skal lykkedes, inden vi trækker os tilbage fra de tunge kamphandlinger i 2014, sagde Villy Søvndal. 



Udviklingsmister Christian Friis Bach pointerede, at det kun er afghanerne selv, der kan skabe langsigtet fred i landet, og de danske soldater har allerede gjort en stor indsats for at skabe rammerne.
- Den eneste måde, vi kan få fred på, er via udvikling, og det er den udvikling, I har været med til at bane vejen for, sagde udviklingsminister Christian Friis Bach.

Ministrene forsikrede, at alle danske kampenheder skal være ude af Afghanistan inden udgangen af 2014. Men konkluderede også, at en del brikker stadigvæk mangler at falde på plads, før sikkerhedsansvaret endeligt kan overdrages til afghanerne selv.

- Når vi vender hjem på søndag, vil vi stå med et indtryk af, at alt selvfølgelig ikke er godt i Afghanistan. Men i forhold til hvordan situation var, da vi startede fra nulpunktet, så er vi alligevel nået rigtig rigtig langt, og det er jo det, vi skal sammenligne med, hvis vi skal være retfærdige, sagde Villy Søvndal, og sluttede med en hilsen fra provinsguvernøren;

- Guvernør Mangal siger, at han er meget betaget af, at unge mænd og unge kvinder fra et land så langt væk påtager sig store ofre på noget, der ikke er deres egen kamp. Så pas nu på jer selv og kom hjem alle sammen, sluttede Villy Søvndal i sin tale til de danske soldater.