[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Den nye webside hedder Nyboderdok.dk, og den er et interaktivt filmisk dokumentarprojekt om restaureringen af Nyboder. Den følger pilotprojektet omkring restaureringen af en af de karakteristiske "Gule Stokke" i Nyboder.

Det er et projekt til 75 millioner kroner, hvoraf A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal betaler de 50 millioner kroner. Det er ligeledes fonden og Forsvaret, der arbejder sammen om websiden.

På websiden bliver man taget med gennem Nyboders fortid, nutid og fremtid. I fortidsdelen kan man finde ud af, hvorfor Nyboder blev opført, følge udviklingen op til i dag og samtidig kan man få forklaringer på, hvorfor tingene i Nyboder er og ser ud, som de gør.

I nutidsdelen kan man på web-tv løbende følge restaureringsprojektet, og der er også lavet web-tv, hvor nuværende og tidligere beboere fortæller om Nyboder på nattevandringer. Fremtidsdelen handler om Forsvarets vision for Nyboder, som man ser som en urban campus, hvor der vil være et unikt studiemiljø for de studerende på Forsvarets uddannelser.

Besøg det nye website via dette link

Se også indslag på forsvarskanalen om Nyboder:

Christian firtal sælger biletter

Rejsegilde i Nyboder

Kilde: FBE