[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Slesvigske Musikkorps (SMUK) har til de 10 koncerter i januar, allieret sig med jette Torp og Eran DD.
Forsvarets musikalske ambassadører, som musikkorpset kalder sig, vil præsentere sange i helt nye arrangementer for SMUKs messinglyd og de to solister.

9 af koncerterne gennemføres i Jylland. Haderslev, Varde, Odder, Abenrå, Sønderborg og Skærbæk er skueplads for koncerterne. Der er allerede udsolgt eller næsten udsolgt de fleste steder.
Den 22 januar vil der blive foretaget en enkelt afstikker til Tivolis koncertsal i København. Orkesteret er i tilbage i København for 5 gang, efter at have sprunget et år over i 2011. SMUK koncertfondens formand Bent Graversen siger til SMUKs hjemmeside, at orkesteret sidste år modtog en stribe mails fra ærgerlige musikelskere, der savnede SMUKs nytårskoncert.

- Så vi ser frem til at komme igen, slutter Bent Graversen.

I Tivoli er der heller ikke mange billetter tilbage. SMUK er et af Forsvarets professionelle musikkorps. Det seksten mand store orkester, der har hjemsted i Haderslev, kan levere musik i snart sagt alle musikalske genre.